Friuli har masser at byde på for den kvalitetsbevidste vinnyder. Her er en kort guide
til en lidt overset italiensk vinregion.
Foto af aurelio candido/Some rights reserved
Friulis historie er kendetegnet ved omvæltninger. Magten og den kulturelle dominans har skiftet hænder igen og igen. I dag grænser vinområdet op mod Østrig i nord, Slovenien i øst og naboregionen Veneto i vest. Det er et kulturelt skæringspunkt og mødested, og du vil både høre sprog som friulisk, slovensk, tysk og italiensk talt i området.
Mange kampe er blevet kæmpet og mange grænser er blevet trukket. Den relativt flade underregion Isonzo var frontlinje og kampplads under 1. Verdenskrig. Bjergrige Collio blev først en del af Italien efter samme krig og dækkede en stor del af, hvad der i dag er Slovenien, indtil udgangen af 2. Verdenskrig. En af konsekvenserne er, at flere vinbønder i dag både ejer marker i Collio og i Brda på den slovenske side af grænsen.
De tre bedste underregioner i Friuli-Venezia Giulia
Den store mangfoldighed af druer, der dyrkes i Friuli, er et andet fascinerende resultat af den historiske sammenblanding af kulturer og traditioner i området. Den italienske stats temmelig elastiske vinlovgivning her - med op til 20 tilladte sorter - er en form for anerkendelse af denne omstændighed.
Alle druer er dog ikke lige egnede til Friulis dyrkningsforhold. Den generelle viden om klimaets og jordbundens betydning såvel som forståelsen af valgene, der træffes i vineriet, vokser kontinuerligt. Dette påvirker prioriteringen og genplantningen af druesorter i regionen - selvfølgelig i parløb med de skiftende forbrugertrends.
Tenuta di Angoris, Villa Locatelli, Cabernet Franc, Friuli Isonzo 2019 (107 kr. inkl. forsendelse, Vivino) laves af en sammenslutning af mindre bønder i området. Den har en klar, rubinrød farve og er relativt gennemsigtig i glasset. Næsen er urtet og grøntkrydret med solbærblad, bark og tør pibetobak. Med tid og iltning kommer frugtige aromaer af solbær og ribs på banen. I munden har vinen medium syre og medium tannin-niveau. Det generelle indtryk er friskt og tørt, og stadig tager grønne og urtede noter teten foran frugten. Dette er såmænd behageligt nok, men man savner alligevel lidt balance. Tanninerne føles lidt umodne og finishen er en smule kort.
Fra midt 1960'erne begyndte en ny generation af producenter at modernisere hvidvinen fra området, primært inspireret af tyske nybrud inden for vinifikation. Mario Schiopetto krediteres ofte som den primære drivkraft bag og gudfar til moderne italiensk hvidvin i international stil. De nye teknikker inkluderede koldgæring i temperaturstyrede ståltanke, brug af særligt udvalgte gærstammer og en mere omhyggelig beskyttelse af vinen mod oxidation.
Internationalt kendte druesorter som riesling, sauvignon blanc og pinot grigio blev plantet. Samtidig blev de nye teknikker også anvendt på stedkendte sorter som fx friulano og verduzzo.
Samlet set resulterede dette i mindre rustikke og trætte og mere friske og rene hvidvine. Den præcise og korrekte vinstil er stadig fremherskende i Friuli, og den store internationale efterspørgsel på sprød og frisk pinot grigio har fx betydet, at druen nu er den mest plantede i regionen. Der er dog tegn på, at pendulet er begyndt at svinge den anden vej, og at lysten til at drikke Friulis indfødte og lidt mere “skæve” vine er tiltagende.
I glasset er Livio Fellugas Pinot Grigio, Friuli Colli Orientali 2021 (200 kr inkl. forsendelse, Vivino) en vældig bleg og gennemsigtig strågul med diskrete grønne reflekser. Den komplekse aroma er vinens store styrke: Abrikos, citron, fersken og en stor bid sprød, grøn pære. Intet dufter overmodent, indtrykket er fjerlet men ekspressivt. På tungen opfattes en smuk, prikkende syre og friskhed men smagsindtrykket er smule afdæmpet. Vinen er utrolig ren og behagelig men altså nu mindre ekstrovert. Den smager af stenfrugt og tilmed en smule grønt, lidt a la friske hasselnødder eller endda agern. En overraskende aromatisk og forfriskende pinot grigio!
De fleste eksperter er enige om, at refosco er den mest spændende indfødte blå drue i Friuli. Den er også populær på den slovenske side af grænsen, hvor den kaldes Teran. Den giver medium til fyldig vin med tæt farve og aromaer af blommer og blomster. Druen opnår fuld modenhed temmelig sent på året, og syren kan være svær at styre i besværlige årgange. Heldigvis er den ret modstandsdygtig overfor regn og råd.
Indfødte grønne druer som ribolla og malvasia di istria har fortsat pæn udbredelse. Picolit, en lokal drue der udelukkende bruges til at lave en sjælden og eftertragtet sød vin, høstes sidst i oktober og lufttørres for at koncentrere smagen og hæve sukkerniveauet.
Det er dog friulano-druen, som giver de bedste og mest karakteristiske tørre hvidvine, specielt fra underregionerne Collio DOC og Friuli Colli Orientali DOC. Begge navne refererer til det bakkede terræn (“colli” svarer omtrent til det franske “côtes”). Ligesom i mange andre bjergrige vinregioner kommer kvaliteten fra de kolde bjergvindes forfriskende effekt på druerne og de stejle og veldrænede vinmarker med modningsfremmende sydvendte hældninger.
Friulano, som plejede at hedde tocai friulano, giver en naturligt bleg og let hvidvin med medium til lav syre og aromaer af hvide blomster, pærer og grønne og røde æbler. Kendere af området mener dog, at det først og fremmest er de delikate mandelnoter, der adskiller vinen positivt fra konkurrenterne. Hvis den behandles omhyggeligt og ambitiøst, kan friulano sågar give vine med høj koncentration, intensitet og syrefriskhed.
Mario Schiopettos Friulano, Collio 2020 (200 kr inkl. forsendelse, Vivino) er min favorit. Sikke en smuk og usædvanlig hvidvin! Sart strågul i glasset. Aromaer af blomster og stenfrugt. Indtrykket er helt sprødt og næsten vægtløst, ingen svulstighed. Så folder aromaerne sig ud med harmoniske noter af græs og bladgrønt. På tungen er syren helt perfekt; markant men ikke for skarp. Den delikate grundsubstans overvældes ikke. Jeg smager citron, grapefrugt og en smule pære men også hø og sødmefyldt hvedebrød (uden ristede eller gæragtige noter). Mundfølelsen er på samme tid let og substantiel med fin viskositet. Eftersmagen er medium til lang. Ren fornøjelse!
Kilder: